søndag den 20. september 2009

Så langt så godt

Så nåede jeg så langt:
Gennem Den Blå Avis har jeg fundet og købt følgende.

En brugt, men næsten ikke brugt, Canon 40D.
Et - også brugt, men velholdt Canon objektiv EF 35mm 2.0
og en Sigma 17-70mm zoom, der ligeledes er brugt, men stadig med garantibevis der virker.

Alt i alt synes jeg jeg har gjort nogle gode køb, til en ordentlig pris i forhold til nyprisen.
Nu mangler jeg bare en fototaske, som jeg SKAL have, da jeg håber at en sådan måske kan nedsætte min rate af "kameradrab."

Men jeg er nu klar med udstyr jeg er tilfreds med.
Nu mangler jeg bare TIDEN!!

Jeg er booket helt op på job og familie-dagligdagen bruger resten af dagene, så det eneste det bliver til er lidt go´natlæsning i de mange fotobøger, jeg har lånt på biblioteket. Dejlige bøger i øvrigt, med fotos af Viggo Rivad, Krass Clement, MAGNUM og diverse franske fotografer.
Det er altså GUF at kigge i bøger. En anderledes og RIGTIG GOD, oplevelse.
Apropos Viggo Rivad, så har jeg også læst Lars Schwanders bog "Mellem lys og skygge" der handler om Rivads liv. Meget interessant læsning.

Jeg glæder mig til at jobmængden aftager lidt på et tidspunk, så jeg kan komme ud og lave billeder. Det er jo det det handler om og derfor ret frustrerende ikke at havde nogle timer til overs. Jeg har også stående invitationer fra gode fotomennesker rundt omkring, som jeg virkelig glæder mig til at mødes med. Men pt. må det altså vente lidt.

Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på en hjemmeside/blog jeg faldt over en sen nattetime.
Den er skrevet af Lars K. Christensen. Han er historiker, men har også interesse i fotografi og samfundsforhold. Alt dette blander han i en meget læsværdig blog.

Besøg hans side her:


Ingen kommentarer: