fredag den 22. oktober 2010

At give sig tid (til at SE på et billede)

Jeg faldt over Finn K´s dejlige billede på godtfoto.dk og det kom der en masse ord ud af.


"Nå et ur på en væg. Et vindue og en stol” tænker jeg mens jeg træder ind i billedet.

Der er stille.
For tiden er gået i stå.
Uret tikker ikke som jeg havde forventet. Pendulet hænger lodret ned, uden antydning af bevægelse.
Her er meget stille.

”HVAD FANDEN SKAL JEG SÅ TAGE MIG TIL I DET BILLEDE?”
”HER SKER JO IKKE EN SKID!!”

Irriteret over al den intethed, får jeg øje på stolen og min vrede mildnes.
”Nå, ja en stol. Jeg kan da sætte mig og tage en pause”

Da jeg forsigtigt lander på stolen, bemærker jeg at tiden forlod rummet tolv minutter over fem.
Møblet udstøder et irriterede vræl, da min krop forstyrrer den. Dens lyde kastes rundt mellem væggene.
”Ja ja jeg går snart”, hvisker jeg til den. Jeg skal bare lige have en pause.
Stolen accepterer mig modvilligt og tiden er atter i stå.
Jeg dufter tydeligt de støvede korn, der bliver filtreret af min næse, idet jeg snøfter indad.
Jeg stirrer den modsatte vej.
UD af billedet - IND i stuen.

Der er et vindue på den modsatte væg, hvor jeg mener at kunne se en lille have med evigt solskin.
”Så er kaffen klar far”
”Jamen så kommer jeg”, lyder det langt væk.
Jeg hører tydeligt kvindestemmen og lydene af kaffekopper på en bakke, der forsvinder ud i haven.

”Århhh hold op” siger jeg til mit indre.
For fanden her er jo ikke nogen.
Men jeg hører nu alligevel, klart en barnestemme råbe:
”Hej farmor Hej Farfar”
Og jeg er sikker på at jeg hører lukkemekanismen til havelågen blive lagt på, før barnet løber op til de gamle.

Igen overmander stilheden mig og jeg stirrer bare tomt frem.
Bliver lukket helt inde i den larmende stilhed, der skærper mine sanser så meget at jeg farer sammen i et panisk sæt, da et køretøj passerer på gaden uden for vinduet.

Jeg springer op, for igen at kigge IND i billedet.
”Åhhh ja et vindue er der jo også. Et vindue at kigge ud af.”
Jeg træder tæt op til ruderne, der dugger og gør det svært at se hvad der foregår uden for.
Købmand Jensen over for?
Eller er det cykelsmeden.
Det er ikke til at se, men jeg aner det i det fjerne.

Jeg skal lige til at tørre duggen af ruden, så jeg bedre kan se hvad der foregår derude, da det går op for mig at det ikke er op til mig at skulle afdægge rudernes hemmelighed.

For tiden findes og jeg mærker det er tid til afsked.
Modstræbende løfter jeg det ene ben og hænger lidt overskrævs på rammen. Tager et sidste blik ind i den anden verden.

Tager mig tid.
Tid til at opleve.
Så springer jeg.

2 kommentarer:

AKogV sagde ...

Hej Theo
Dejlig historie til Finn K's billede. Ja det betaler sig en gang imellem bare at falde i staver over et billede og lade det fortælle sin historie. Og herligt vi andre kan læse med.

Hilsen Anette K (GodtFoto)

HOV Kommentaren havnede under det forkerte indlæg - så nu har du fået den to gange ;o)

Theo sagde ...

Hej Anette
Tak for din kommentar. Det er altid dejligt at få et "pip" når en eller anden har forvildet sig ind på min blog :-)

Ps......og når man så får den to gange er det jo dobbelt så godt :-)))