lørdag den 13. september 2008

I skuffelsens kølvand

Jo jeg BLEV skuffet da jeg ikke vandt i konkurrencen på fotozite.dk!
Ingen tvivl om det.
Men i dagene efter havde jeg på trods af skuffelsen et "gå-på-mod" der handlede om at når jeg ikke kunne blive medlem af fotozite.dk den ene vej, ja så måtte jeg jo tage den "slagne" og forsøge optagelse på den normale måde. Altså ved at indsende en ansøgning med link til et portefolio i form af et fotogalleri, hvor jeg har lagt billeder op der viser hvad jeg kan.
Og jeg HAR lavet et sådant, men så her i dag gik jeg ind på fotozite´s hjemmeside og kiggede (igen igen) på medlemmernes billeder.
Og det var fornuftigt gjort af mig. For det gik op for mig hvor gode de fotografer er!
De er GODE!
Og jeg klikkede så ind på mit galleri, som jeg havde tænkt mig at sende til dem. Og så begyndte jeg at pille mine billeder fra et efter et.
Jeg indså at jeg ikke er på niveau med dem!
Sådan!
Mine billeder er OK, men deres er GODE og jeg kan se at jeg mangler meget før jeg når op på deres standard.

Det er ikke så dårligt at få den indsigt. For lige så meget som jeg gerne vil have foden indenfor, for at kunne lære, hos fotozite.dk, lige så meget kan jeg godt se at jeg ikke bidrager ligeværdigt. Jeg vil blive en der tager og ikke giver i det "forhold".
Så mon ikke jeg lige "holder hesten" endnu en gang før jeg søger om optagelse.

Endnu en gang er jeg blevet klogere - tror jeg :-)

Ingen kommentarer: