tirsdag den 25. november 2008

Tjaeeee

Jeg kan se at det er lang tid siden jeg har skrevet her. Så det retter jeg op på nu.

Fotomæssigt har jeg arbejdet stille og roligt i Photoshop og taget billeder. Jewg havde en dejlig dag i oktober hvor jeg havde sat mig for at fotografere Knippelsbro, som jeg synes har en helt speciel atmosfære og stil.

Jeg var på broen en times tid, tror jeg. I det fineste solskin, gik jeg og kiggede og fotograferede. Efter ganske kort tid, gik jeg i eet med den bro. Det var en meget fortættet oplevelse at føle at broen og jeg "talte" sammen. Jeg mærkede alle dens vibrationer (og der er mange) og broen viste sig frem med dens flotte funkis-stil.

Alt dette skulle have mundet ud i nogle gode billeder af broen, men da jeg kom hjem og begyndte at kigge billederne igennem, talte de overhovedet ikke til mig.

Nedtur, men efter nogle dage også optur.
Optur fordi jeg blev mindet om et det ikke er nemt at fotografere. Og det minder mig så om at jeg hele tiden skal forbedre og koncentrere mig.
Jeg har iøvrigt haft en del gode fototure i København. Det er en dejlig by at tøffe rundt i.

For en uges tid siden tog jeg endelig mod til mig og sendte en ansøgning til fotozite.dk, om optagelse. Jeg havde i lang tid studeret medlemmernes billeder. Og der er fantastiske fotografer dér, men også nogle få, jeg synes jeg godt kan matche. Jeg abonerer på deres nyhedsmail og de seneste to mails handler en del om hvad de (fotozite) laver bag kulisserne. Fotobibliotek, texturpakker, foredrag, fototure/kurser osv. Alt dette på et højt niveau (selvfølgelig) og alt det kunnejeg så godt tænke mig at komme tæt på og bruge og lære af.
Derfor valgte jeg at forsøge mig med at blive optaget.

Det lykkedes ikke. Jeg fik et pænt afslag!
Stor skuffelse, selvfølgelig, men igen også en reminder til mig selv om at komme videre.
Jeg er ked af ikke at kunne komme ind og være i deres miljø og ikke at have adgang til al deres fantastiske viden og ideer, men samtidig kan jeg godt se at jeg ikke lever op til den standard de forventer og vil have.

Godt nok. Jeg må videre i mit eget tempo. Man skal så grueligt meget igennem før det bliver godt :-)
HCA har ikke levet forgæves.

Ingen kommentarer: