fredag den 12. december 2008

For meget fart på???

Jeg bruger fotozite-juryens mails til meget.
Sidder her på en morgenvagt (meget tidligt) og kommer til at tænke på hvad juryen bl. a. skrev til mig i afslaget. De nævnte at det ser ud som om jeg har været i en hastig og god udvikling med mit fotografi.

Det er ordet "hastig" jeg tænker på denne morgen.
Juryen har jo ret i at jeg ikke har fotograferet seriøst i så lang tid. 2 år bliver det vist til, sådan rundt regnet. Og det er jo ikke lang tid. På to år opbygger man jo nok ikke den erfaring der skal til for at man skal have en vis kontinuerlig god standard.
Og det er det jeg mangler blandt andet. At kontinuerligt levere billeder af en vis kvalitet.
Og det irriterer mig grusomt.
Men kan jeg forlange det af mig selv?
Skal jeg det?
Jeg vil noget med fotografi og er derfor (måske) for utålmodig. Jeg vil være god NU!!
Og det holder jo ikke i virkelighedens verden. I hvert fald ikke i min.

Det handler for mig om at acceptere at jeg ikke bliver en Jorg Hübrish eller Fif eller en anden af de gode fotografer på f. eks fotozite, lige med det samme!
Jeg ved det jo godt - det er "højtlæsning for dværge", men noget driver mig til at ville være dygtig og oppe på en standard hvor jeg kan fortælle mine "historier" på en "kvalitetsmåde".
Det er fint at jeg har ambitioner, men jeg skal også lige "klappe hesten".

Lige nu har jeg en unik mulighed i fotozites tilbud om at bedømme nogle af mine nye billeder og i den forbindelse føler jeg at jeg skal præstere. Jeg føler at jeg skal levere fantastiske skud, som de kan vurdere. Men det er jo i virkeligheden ikke det det handler om. Det handler om at jeg skal levere billeder der levr op til det niveau jeg er på NU! Netop på den baggrund kan juryen komme med råd og tips, så jeg kommer videre.
Den mulighed skal jeg gribe og vise hvor jeg er NU og ikke hvad jeg gerne VIL være.

Jeg har i øvrigt lige kigget en masse billeder fra "Fynfoto" . Der er mange billeder af svingende kvalitet, men jeg har downloaded nogle stykker, som jeg vil bruge som inspiration til hvad jeg skal søge efter som motivvalg til de billeder jeg sender til juryen.

Jeg tror min overskrift skal være: "Forgrund-mellemgrund og baggrund" Simpelt hen KUN gå efter motiver der opfylder dette og så ikke tænke så på så meget andet. Et strandbillede eller noget i den stil.
Lad os se hvad det bliver til.

Det er sgu meget godt at gøre mine tanker mere klare, for mig selv, gennem denne blog.

Ingen kommentarer: