I mailen stod der at de gerne ville være med til at udvikle min "fotografiske karriere".
De tilbyder mig simpelt hen at give kritik på billeder jeg vælger og sender ind til dem.
I løbet af det næste halve år, vil de så give specifik kritik og tips.
Det er en utrolig mulighed jeg får her!
Men paradoksalt nok er jeg derefter gået i krise!
Jeg har i over 14 dage ikke taget et eneste billede!
Jeg har fedtet lidt i Photoshop med et par gamle billeder, læst på nettet om teknikker. Jeg har set på andres billeder og i det hele taget gjort en masse for ikke at komme til at tage billeder. Og jeg kender grunden:
Jeg synes ikke jeg er god nok!
Det er jo en dum tanke, for netop ved at tage flere billeder, lærer jeg jo!
Da Jørgen Utzon døde fik jeg en ide om at fortolke hans opera ved hjælp af nogle billeder jeg har af en sejlbåd. Ville bruge sejlene til at lave noget "utzonsk".
Og det brugte jeg så en dag på. Og sikke noget møg der kom ud af det.
Jeg er hård ved mig selv - jeg ved det! for selvom billederne ikke blev gode, så lærte jeg jo noget alligevel. Lærte mere Photoshop. Fik brugt en masse funktioner i programmet og fik prøvet teknikker af.
At resultaterne så er noget juks, må jeg prøve at tage som en udviklings proces.
Da denne blog jo ikke er en "se-hvad-jeg-kan-blog", hvor jeg viser mine gode billeder, men netop er et forsøg på at samle op på mine problemer/udvikling med foto, lægger jeg lige elendighederne op for at vise hvad jeg mener. Intensionerne er gode, men resultaterne er ikke gode nok.
Jeg har stort set altid kameraet med når jeg forlader huset og i går onsdag, fik jeg så taget mig sammen til at tage nogle billeder. Jeg "angreb" det lokale gadekær, som havde fået en spæd is på. Fotograferede strukturerne, spejlingerne og lys/skygger i isen.
Og så langt, så godt. Men så kommer jeg hjem med billederne. Og det er her jeg så går i stå! For når jeg så gennemgår mine billeder, er der ikke rigtig nogle motiver jeg "tænder" og synes er værd at arbejde videre med i Photoshop.
Motiverne er simpelt hen for dårlige, synes jeg.
Det er ikke første gang jeg oplever netop dét.
Jeg havde i efteråret en fantastisk time på Knippelsbro, hvor jeg fotograferede dette sjove og skønne bygningsværk. Havde en fantastisk fornemmelse af at "gå i et" med broen. Mærke dens puls.
Det lyder måske mærkeligt, men det var sådan. Det handler om at man totalt fokuserer på sit emne. Og det kan jeg godt. Jeg kan godt lukke resten af verden ude og kun tænke i billeder. Jeg kan koncentrere mig om emnet, men problemet er at når jeg så kommer hjem, lever billederne ikke op til mine forventninger. Jeg synes ikke billederne fortæller nogen historie og synes ikke de er ordentligt komponerede.
Skide irriterende!
Jeg håber det er en del af min udvikling som fotograf. Håber at det er en periode man SKAL igennem. Men jeg synes det er hårdt, fordi tvivlen om mine evner til at komme videre, hele tiden bliver bekræftet i at jeg ikke rykker. Måske er jeg for utålmodig.
Men hårdt er det.
Hvis jeg skala se positivt på det problem , må jeg jo så sige at jeg har disse nedture fra tid til anden, men jeg har stadig ikke givet op. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke i foto og motiver. Og det er jo en drivkraft. En kraft jeg håber hjælper mig gennem denne krise - også.
Min opgave er lige nu at få taget nogle billeder og derefter tvinge mig til at arbejde videre. For jeg har jo en fantastisk mulighed lige nu for at lære fra juryen på fotozite.
Denne mulighed må jeg ikke lade gå fra mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar