40D

En week-end tur sammen med min 7-årige datter i de svenske skove og mødet med Morten "Skæve" Saxild, var som en saltvands-
indsprøjtning for mig på foto området.

Jeg fik lysten og ikke mindst troen tilbage på at jeg godt kan.

Den følelse af at alle de andre er meget bedre. At jeg laver intetsigende billeder og at jeg ikke udvikler mig, tager ofte fat i mig, når jeg ikke har lavet noget i et stykke tid.

Jeg er ofte optaget af at passe dagligdagen.

Når man er 49 år og har to børn hvor af den ene er teenager og den anden er 7 år, har hus, VW Polo, skiftende arbejdstider og ikke at forglemme en "frue", så er det nogen gange svært at få tid og energi til at fotografere. I perioder tænker, skriver og ser jeg mere på fotos end jeg tager nogle selv og det er frustrerende og styrker min tvivl på mine fotoevner.

Men så kommer der de gode stunder hvor der pludselig er tid og energi til at dyrke interessen. Og det er dejligt.

Den seneste tid har jeg arbejdet på at få 40D´eren "ind i fingrene"
Det er sjovt som mit gamle kamera stadig tager røven på mig og får mine fingre til at famle efter de forkerte knapper. Men jeg mærker nu at det er ved at blive bedre og bedre. Jeg oplever oftere og oftere at mine fingre kan arbejde uden at jeg skal tænke over det og det er en væsentlig ting. Jeg behøver ikke så ofte mere have kameraet ned for lige at se hvor en knap eller et hjul sidder.

Det er rart.