lørdag den 8. august 2009

Arkivet er også godt at ha´

For tiden kigger jeg tilbage i "arkivet"
Jeg er begyndt at gå mine billeder grundigt igennem for at se om der skulle være billeder jeg har "overset" og som er værd at arbejde lidt videre med.
Og det er jo sjovt, for der dukker da billeder op, som jeg ikke har ment var gode nok, men som jeg ved nærmere eftersyn godt kan se indeholder "noget".


Klovnen er fra 2007
Der er også tid til at lave en bog!
For sjov altså :-)
Jeg er begyndt at samle billeder sammen, fra jeg begyndte at fotografere og til nu. Det er sjovt at lege at det er en "rigtig" bog der skal udgives - i et eksemplar :-)
Jeg går i hvert fald "til den" som om det var en rigtig fotobog, der skulle udgives og forsøger mig med de forskellige billedfirmaers "bogprogrammer" for at finde det der passer mig bedst.
Og jeg arbejder videre med at lave en hjemmeside hvor jeg kan lægge billeder op i emnedelte gallerier.
Jeg arbejder med JAlbum som udgangspunkt, men leder stadig efter et "skin" der er nemt at arbejde i og ISÆR er nem at opdatere billederne i.
BANANALBUM er flot, men desværre ikke så fleksibel at arbejde i. Jeg overvejer SIMPLEVIEWER.
Hvis der er nogen der har gode ideer er I meget velkomne til at komme med forslag eller erfaringer med albums.

Damen er fra 2008
Denne tid, giver også tid til at finde nye inspirationskilder på nettet. I forbindelse med at jeg surfede efter Henri Cartier Bresson, fandt jeg dermed også frem til MAGNUM. Cartier var jo en af grundlæggerne af den verdensomspændende fotogruppe.
Og sikke en hjemmeside de har!
Der er masser af fantastiske billeder at kigge på og ikke mindst, er deres ESSAYS rigtig gode. Der er mange og det er kvalitet hele vejen igennem.

Ingen kommentarer: