Fotografering er udvikling og passion

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet med mig selv og fotografiet.
Forsøgt at integrere mig mere og mere med de billeder jeg laver. Fra jeg startede at fotografere seriøst for 3-4 år siden, har jeg hele tiden kunnet mærke at jeg bevidst og sikkert også ubevidst – har forsøgt at lave billeder som ”de andre”.
Jeg har studeret andres billeder, besluttet mig for hvad der er flot og derefter plagieret andres billeder ned i mine egne. Og det har været fint nok indtil nu. For jeg har taget de år som en slags læretid, hvor jeg har forsøgt at dygtiggøre mig og træne mig selv i at SE billeder og selvfølgelig optage og redigere dem.

For et halvt års tid siden kunne jeg mærke at nu ville jeg et eller andet med mine fotos. Og stille og roligt dukkede der en form for plan op i mit hoved. For lidt over en måneds tid siden kunne jeg så sætte en overskrift på hvad det er jeg vil beskæftige mig meget med i den kommende tid.

INTUITIV FOTOGRAFI har jeg valgt at kalde det.

Jeg aner ikke om der noget der hedder sådan officielt, men dét at kunne sætte et par overskrifts ord på, hjælper mig. Mit ”dogme” går ud på at fotografere hvad jeg ser og ikke mindst, hvad jeg mærker og føler når jeg er ude med kameraet. Jeg skal mærke efter HELT ind i mig selv og derefter forsøge at blive et med kameraet og omverden, og så skyde.
Jeg skal blæse på ISO og skarphed og traditionel komposition, hvis det er nødvendigt. Det vigtigste er at jeg fotograferer det jeg ser og mærker. Alt er på en måde tilladt. Dette er ikke ment sådan at alle grænser SKAL brydes ned. Al traditionel komposition SKAL ikke skrottes, bare for at skrotte det. Nej jeg skal bruge hvad jeg har lært, men ikke være bundet af ”det vi kender” og det ”vi skal” hvis vi skal gøre ”det rigtige”.

På en måde vil jeg sige at det for mig fremover, skal handle om at jeg tager billeder som en ukyndig, men med den kyndiges erfaring og øjne. Moster Odas feriefotos, udsat for fotografisk erfaring, kan man måske sige.
En anden "øvelse" er så at jeg vil se om den nye "stil" ”taler” til andre end mig selv. For selvom ”projektet” er spændende for mig, vil jeg jo også gerne at de billeder der forhåbentlig kommer ud af det, også kan ses, opleves og ikke mindst forstås af andre end mig selv. Det ovenstående billede er en slags ”prøveklud” på om den slags billeder giver en oplevelse, følelse eller stemning hos den der betragter billedet. For hvem vil ikke gerne ses og forstås gennem det man siger, tænker……eller fotograferer?