fredag den 17. juli 2009

Hjem fra ferie

Så er jeg hjemme fra en dejlig arbejds/familekomsammen-ferie i sommerhuset på Bornholm.
Dejligt bare at slappe af sammen med familien og HELT uden adgang til internet.
Det er i virkeligheden underligt at tænke på, hvor afhængig jeg er blevet af det, men det var også dejligt at have 10 dage uden at have logget på nettet en eneste gang.

Jeg har selvfølgelig tænkt meget på alt det med Phosee og jeg er ked af ikke at være der mere, men stemningen var bare for hed og ikke i tråd med hvad jeg forventer/ønsker af sådan et sted.

Men når det så er sagt, så vil jeg da gerne (igen) understrege at der er rigtig meget godt at hente på phosee.dk.
Jeg har fået utroligt mange gode og kritiske kommentarer til mine billeder, som har hjulpet mig meget. Jeg har netop hele tiden søgt efter konstruktiv kritik, netop for at blive klogere og bedre. Og det har jeg også fået på "phosee". Rigtig meget endda og tak for det. Det har hjulpet mig meget videre.
Men alt det andet fnidder gad jeg bare ikke og....... ja det er jo beskrevet i forrige indlæg, så det orker jeg ikke at vade rundt i længere.
De anonyme kommentarer i forrige indlæg, vil jeg ikke sige noget om. De taler vist for sig selv.

Til Bitten:
Hvis du læser dette indlæg, så vil jeg gerne bede dig om at skrive til min mail. Jeg vil rigtig gerne svare dig, men ikke i dette "offentlige rum". Du fortjener et ordentligt og personligt svar, men jeg har ikke din mailadresse.

Ak ja. Sikke en ravage og sikke en masse tanker det har sat igang i mig.
Det er vel i virkeligheden godt nok.

Ingen kommentarer: